Menu

Kom til spændende foredrag 1.2.2024

image
06. januar 2024 kl. 18:40
Nu har du chancen for at komme til et helt unik og spændende foredrag/workshop med sports psykologen Adan Blicher, som vil være i tråd med budskaberne og rammerne i DBU Børneklub konceptet. Derfor er budskaberne relevante for både dem med små og store børn - og første halvdel er også relevant for de ældste af vores ungdomsspillere. Vi tør næsten garantere, at det for de fleste vil være lidt af en øjenåbner, som kan få betydning for dit barns trivsel og motivation og jeres tilgang til sport.  
Aftenen er delt op i 2 halvdele, hvor spillere fra 12 år kan deltage i den første del. Tilmelding kan ske her eller direkte i DBU appen. 
Aften kommer til at se således ud:
17:00-18:30 Myterne om de bedste (spillere fra 12 år/trænere/frivillige) "Formålet med workshoppen er at afkræfte nogle af de sejlivede myter indenfor Sportspsykologien.
Vi har igennem en årrække fortalt historier omkring dem, der præsterer på højeste niveau, som “De tænker altid positivt”, “De holder fokus hele vejen igennem” eller “De er altid motiveret”. I virkeligheden holder historierne ikke helt og igennem workshoppen vil der være fokus på hvordan spillerne nogle gange begrænser sig selv, når de tror på de sejlivede myter samt hvordan kørerne kan hjælpe sig selv i hverdagen, til træning og konkurrence.”
18:30-19:00 PAUSE - lidt til ganen
19:00-20:30
De velmenende råd (forældre/trænere/frivillige) “Formålet med workshoppen er, Vi har alle sammen givet velmenende råd lige inden børnene skal konkurrere, lige efter endt konkurrence samt på vej hjem i bilen. Fokus er på nogle af de typiske fælder vi kan falde i, når vi prøver at hjælpe de unge mennesker og samtidig også skinne lys på de tilfælde hvor kommunikationen er gavnlig." Et par ord fra Adam selv: "Adam Blicher har det ene ben i den sportspsykologiske verden som en del af det Eksterne Netværk hos Team Danmark og det andet i erhvervspsykologien hos det erhvervspsykologiske konsulenthus Summit. Han har igennem de sidste 10 år arbejdet med topperformere fra forskellige præstationsdomæner med henblik på at øge deres trivsel, udvikling og præstationer.
Luk