Dommermodel (DM)
Hvem dømmer?
VG Fodbolds holdning er at det at være kampleder/dommer er en forældreopgave på lige fod med kørsel, tøjvaks, kagebagning o.lign. Dvs. til og med U11 forventes forældre at hjælpe til med denne opgave. Det er ikke en træneropgave.
DBU påsætter først dommer fra U14 og opad for både drenge og piger, indtil da er der tale om såkaldte døm-selv kampe, hvilket gælder 8-mands og nedad.
Når det så er sagt, så vil vi gerne hjælpe lidt på vej ved at tilbyde ungdomsspillere eller andre som ønsker at stå til rådighed som klubkampledere/-dommere. Som klubkampleder/-dommer skal du således være villig til at dømme flere forskellige hold. (moddellen omfatter således f.eks. ikke forældre eller ungestrænere o.lign. som hjælper til på egne hold).
Hvordan afregnes?
Klubben afregner 150 kr. pr. 3- eller 5 stævne. Her dømmes alle kampene til stævnet. Ved stævne forstås de stævner som udbydes af f.eks. DBU hvor der normalt er 5 hold som spiller mod hinanden på enten 1 eller 2 baner. Ved 2 baner er det nødvendigt med 2 kampleder. Beløbet er således beregnet til 150 kr. ift. enten ca. 2,5 time - 10 kampe - 1 bane eller ca. 1,5 time 2 kampledere på 2 baner (som så må deles om de 150 kr.)
Klubben afregner 100 kr. pr. 8 mandskamp (150 kr. hvis klubdommeren er aktiv sort dommer)
Klubben afregner 125 kr. pr. 11 mandskamp (175 kr. hvis klubdommeren er aktiv sort dommer)
Klubben anbefaler at kampledere er minimum 13 år og dommer er min. 16 år, samt at der er min. 3 års aldersforskel på kampleder/-dommer og holdet som dømmes.
Sådan får du dit honorar (Det er kun personer på listen i højre side som modtager honorar eller ved forudgående aftale med klubben f.eks. et hold som fast har en eller flere bestemte unge som starter med at dømme et hold, og den vej får erfaring med at dømme).
Send mail med navn, kampnummer, beløb samt kontonummer til klub.vg.fodbold@gmail.com.
Hvorfor?
I VG Fodbold vil vi gerne have at vores ungdomsspillere får et naturligt forhold til det at dømme kampe.
Derfor har vi oprettet dommermodellen. Dommermodellen skal være med til
- at aflaste vores trænere, så de kan koncentrere sig om at lede deres hold, når der spilles kamp
- give vores ungdomsspillere erfaring med at dømme kampe for de yngre årgange
- give vores ungdomsspillere en indsigt i og forståelse for dommerens rolle
Som tak for hjælpen modtager kamplederen et mindre beløb pr. dømt kamp fra klubben.
Vi ønsker og forventer ikke, at alle kan eller vil dømme, men kan vi skabe en mindre gruppe, som løbende suppleres med nye årgange, så er vi godt på vej til, at få skabt en portion spillere, som i fremtiden også vil kunne hjælpe med de lidt mere krævende kampe.
På denne side kan de se, hvilke personer som kan kontaktes, hvis du mangler en dommer til ungdomskampene.
Dog gælder følgende krav:
- modstanderne orienteres om vi har kampvejleder, som ikke er så rutineret
- vejledning sker i pausen og efter kampen