Menu

Invitation - Opstart af ungdomsudvalg - 6.4 kl. 20 i Viby

image
29. marts 2022 kl. 13:17

220 børne- og ungdomsspillere søger frivillige til deres udvalg

Børne- og ungdomsudvalget i VG Fodbold skal etableres, sådan at vi i VG Fodbold kan fremme interessen for fodbold i Roskilde Syd, samt skabe det bedste børne- og ungdomsmiljø for spillere og ledere.
Det skal vi bruge flere hænder til. Trænere og ledere gør allerede et stort arbejde ude på holdene, og derfor skal vi have fat i andre frivillige. Forudsætningerne for at deltage i udvalget er lyst og engagement, og ikke kun fodboldmæssig kunnen.

Vi har lige nu 220 børne- og ungdomsspillere i VG fodbold, så vi forestiller os, at der er mindst lige så mange forældre, bedsteforældre eller andre tæt på børnene i Viby og Gadstrup omegn. Og blandt jer håber vi at kunne finde nogle der kunne være interesseret i at være med til at præge børne og ungdomsfodbolden i VG Fodbold.

Børne- og ungdomsudvalget giver dig mulighed for aktivt at præge børne- og ungefodbolden i VG Fodbold. Udvalgets opgaver vil blandt andet dække:
Eget budget for børne- og ungdomsafdelingen.

-Hjælp til trænere og ledere med udvikling, ved at finde egnede kurser
-Mulighed for at forbinde/samle de forskellige årgange, så VG Fodbold følger en rød tråd (DBU).
-Inkorporere DBUs nye børnestrategi.
-Tovholder på sociale aktiviteter.
-Fastholdelse af trænere, spillere.

Der er mange gode opgaver vi kan spænde over, men vi skal i første omgang finde en fælles start i udvalget.
Vi holder et åbent informationsmøde omkring børne- og ungdomsudvalget i VG Fodbold. Det bliver afholdt onsdag d. 6. april i Viby Idrætscenter kl. 20, og slutter senest 21.30.

Så har du lyst til at høre mere om det, så kom endelig. Evt. spørgsmål og gerne en tilmelding sendes til: signehni82@gmail.com
Vi glæder os meget til at fortælle om vores ideer og tanker omkring udvalget og det fremtidige samarbejde.

Venlig hilsen Signe
Børne- og ungdomsformand i VG Fodbold

Luk