Menu

VG pigerne til Madsby Pigecup 2022

image Pigerne i VG Fodbold
Mitzi Lerkær
06. juni 2022 kl. 22:15
Madsby Pigecup 2022

De seje piger fra VG Fodbold var til overnatningsstævne i Fredericia i weekenden

I Pinsen var 42 fodboldpiger fra VG Fodbold til Danmarks største pigefodboldstævne, Madsby Pigecup 2022, i Fredericia.

U10/U11, U12 og U13 pigerne fik spillet en masse kampe og fik styrket fællesskabet både internt på holdene og på tværs af årgangene. Vi fik vist hele Madsby, hvordan man synger VG slagsange, og vores flag og bannere gjorde indtryk blandt de mange deltagere. Derudover blev der dannet bånd og venskaber til andre piger fra hele landet. Alle hold opnåede fine resultater og kom hjem med erindringsmedaljer og jubilæums t-shirts.En fantastisk oplevelse for både spillere, forældre og trænere.

Der skal lyde en stor tak til GIF`s venner for det flotte sponsorbidrag, der gjorde turen mulig.